Medlemmernes arbejdskraft er uundværlig!

Kolding Rideklub afholder mange arrangementer og især stævner hvert år. Vi er afhængige af, at alle medlemmer hjælper til ved disse arrangementer, for det er her vi skal tjene penge til klubben. 

Vi beder alle medlemmer om at følge med i kalenderen, og melder sig som hjælpere når der skal afholdes stævner, arbejdsdage, kurser, sociale arrangementer, og hvad vi ellers kan finde på i fremtiden. Vi tager også gerne imod forslag til arrangementer. 

Hvad kan du hjælpe med? 

Ved stævner er der altid en masse klargøring i dagene op til stævnet. Kan du afsætte et par timer en eftermiddag, så giv besked til bestyrelsen eller en af de ansvarlige ved arrangementet. Du kan finde ansvarlige for forskellige udvalg under Værd at vide - udvalg, hvis ikke det er skrevet nogen steder op til arrangementet. 

Under stævnet (spring/dressur): 

Her skal vi som regel bruge meget hjælp. Der skal bruges folk i cafeteriet, skrivere for dommere, banepersonale (spring), mm. 

Vi afholder arbejdsdage for at holde vores faciliteter tip top. Her laves en masse vedligehold af vores klub som f.eks. buskrydning, maling af diverse, opstamning af træer, ukrudt fjernes, folde efterses, og meget andet. Det er et par hyggelige timer, som samtidig styrker fællesskabet i klubben. 

Vi håber at se alle medlemmer, så vi kan løfte opgaverne i flok.